Historiens Hus Herning

ASRA

 

Arbejderhistorisk samling Ringkøbing Amt

(Det tidligere Ringkøbing Amt)

ASRA startede den 9.april 1983, af en gruppe af LO – AOF – folk i Ringkøbing amt, ud fra en parole, som var meget oppe på den tid ”Grav hvor du står”.

Gruppen var opsat på at samle arbejderhistorie, hvilket museumsrådet ikke var enig i, da man mente at historie var historie, og man måtte ikke dele det op i specialer.

ASRA har dog konstateret, at når man snakkede om virksomheder og fabrikker, så nævnte man altid direktøren, og alt det han havde gjort, men man glemte at omtale arbejderen.

 

ARKIVET

I arkivet har vi protokoller og beretninger fra arbejdslivet gennem mange år.

De ældste protokoller stammer helt tilbage til 1883, og fortæller hvordan og hvorfor man har oprettet fagforeninger.

 

FANER

Vi har i ASRA omkring 150 faner, som arbejderne har samlet sammen til ved ekstra kontingent, og som har betydet meget for de faglige foreninger i sorg glæde, og som nu opbevares i ASRA.

 

PLAKATER, BØGER, BILLEDER

ASRA har mange plakater som er brugt til kommunal og folketingsvalg i Amtet.

Billeder fra kongresser, fra fagforeningshuse, kurser og arrangementer i arbejderbevægelsen, de vægtes meget højt, og arkiveres med alle mulige oplysninger om personerne og stederne hvor møderne bliver afholdt, vi opfordrer folk til at skrive oplysninger bag på billederne når vi får dem.

 

SAMARBEJDE

ASRA arbejder sammen med Arbejdermuseet i København ved, at man har ”lånt” et hjørne af Arbejdermuseets server, så alt det vi arkiverer, bliver gemt under betryggende forhold, og med største sikkerhed, og for anvendelse på søgemaskiner på internettet for interesserede.

Ligeledes samarbejder vi med Arbejderarkivet LAASK i Sønderborg, som er med i trekløveret af arbejderarkiver i Danmark.

Vi er ligeledes meget glade for at være en del af Historiens Hus, hvor samarbejde mellem de foreninger og arkiver der findes i huset, er et stort plus, og giver uanede muligheder for at hente hjælp hos hinanden.  Se vores hjemmesidewww.asra.dk

 

UDADVENDT VIRKSOMHED

ASRA tilbyder alle faglige seniorer og efterlønsklubber, at vi kan komme ud i deres foreninger og fortælle om vores historie, eller de kan besøge os, hvor vi kan vise dem rundt i huset.

Vi tilbyder, at man kan bestille tid for rundvisninger, når det passer ind i klubbernes program.

ASRA udgiver et blad  –  ASRA  NYT  –   4. gange om året, som sendes til medlemmer

 

ARKIVETS ÅBNINGSTID

ASRA har normalt arkivdag om onsdagene fra kl. 09.30 til ca. 15.00, men man kan altid kontakte arkivet, og få en aftale om et besøg.

ASRA deltager i de arrangementer der ellers er i Historiens Hus som Åbent Hus, 4. maj arrangement